Hvor er det mest interessant for en entusiastisk automatikingeniør at arbejde?

Det kan være svært at vide når der er mange tilbud i markedet.

I ProInvent A/S kommer du til at arbejde med de nyeste teknologiske løsninger, i et interessant og udviklende job, hvor kun din kreativitet sætter grænsen. Du får ansvar og udfordringer, og vi støtter og investerer i din udvikling, så du og teamet skaber de bedste løsninger til kunderne.

Du er, som dine kollegaer, en teknologi-entusiast med en passion for udvikling og automatisering samt har gå på mod og god humor.

Om jobbet

Du vil få en alsidig hverdag, hvor arbejdet omfatter:

  • Designspecifikation
  • Programmering af:
    • PLC og HMI, Siemens eller Rockwell
    • Connection til OT eller LIMS
    • Servo systemer, Allen Bradley, LinMot, Kollmorgen og Trio controller
    • Robotter, FANUC mv.
  • Idriftsættelse af anlæg på vores værksted og hos kunder
  • Deltagelse i tekniske møder med kunder og leverandører
  • Deltage i budgettering

Du kommer til at starte med deltagelse i et projekt hvor vi udvikler et fuldautomatisk laboratorie udstyr til fremstilling af reagenser. Her bruger vi TIA portalen og Win CC Unified.

Hvad vi ønsker fra dig?

  • Du har særlige evner i programmering af maskinstyringer
  • Du har en uddannelse som ingeniør eller automationsteknolog
  • Minimum 3 års erfaring med automatik
  • Du har gode engelskkundskaber
  • Og så er det et yderligere plus hvis du har erfaring med GMP

 

Du er systematisk og struktureret. Du er udadvendt, positiv og vant til kundekontakt. Du er god til at samarbejde, er innovativ og energisk.

Du har ønsket om og evne til at holde mange bolde i luften; du er resultatorienteret og lægger vægt på overholdelse af tidsplaner og budgetter.

Vores tilbud til dig:

Hos ProInvent møder du en arbejdsplads, hvor kreativitet og effektivitet går hånd i hånd. Vi tilbyder en inspirerende hverdag med engagerede kolleger, spændende udfordringer og du ser resultaterne af din indsats direkte. Jobbet er meget lærerigt, afvekslende og med en individuelt forhandlet lønpakke, der matcher din performance

 

Om ProInvent A/S:
ProInvent udvikler og leverer unikke produktionsmaskiner til medicinal-, medico- og industrivirksomheder. Vi har en unik innovationskultur og er specialiseret i at støtte vores kunders innovation. ProInvent’s kunder er alle førende virksomheder inden for deres felt, og de nyder godt af højautomatiserede produktionssystemer bl.a. fra ProInvent. De største fordele for kunder, der er partner med os, er: hurtig til markedet, høj produktivitet, ensartet produktkvalitet, godt arbejdsmiljø og øget konkurrenceevne. ProInvent følger og hjælper vores partnere fra idé til levering af produktionsteknologi og efterfølgende service. Læs mere om ProInvent på: www.proinvent.dk

 

Lyder det som noget for dig

så send en mail med et par ord om dig selv og dit CV til: job@proinvent.dk eller ring til Leif Dalum på 40151001.